Grøntsagskasse

Grøntsagskasse

Der er rigtigt mange gode grunde til at få en af de mange forskellige typer klassiske grøntsagskasser leveret direkte til døren. Først og fremmest sparer du tid på indkøb og planlægning af de ugentlige måltider, og samtidig får du nye ideer og inspiration til madlavning med forskellige typer råvarer. De fleste af grøntsagskasserne er desuden fokuseret på økologi og bæredygtighed, så du kan starte dit medlemsskab med ren samvittighed. Er du i tvivl om, hvorvidt en grøntsagskasse er det rette valg for dig og din familie, så læs med her for mere information om grøntsagskassernes ophav og mange fordele.

Den Klassiske Grøntsagskasse

Grøntsagskasserne var de første typer måltidskasser tilgængelige for forbrugere i Danmark. Aarstiderne var pionerer indenfor genren da de i 1990’erne startede deres medlemsservice med levering af friske grøntsager og opskrifter direkte til danskernes hoveddøre. Siden er markedet for måltidskasser næsten eksploderet, og bugner i dag af forskellige typer tilbud. Disse inkluderer blandt andet en række kasser med helt eller halvt færdiglavede retter til opvarmning. Men er du fokuseret på sundhed og bæredygtighed, og holder du af madlavning, går du aldrig galt i byen med en af klassisk grøntsagskasse.

Sunde måltider

Med en grøntsagskasse er du og din familie garanteret et vist antal ugentlige måltider, der er baseret på friske råvarer. Restaurant mad, take out og selv de færdiglavede måltidskasser, indeholder som regel en langt højere mængde olie, animalsk fedt og salt, men ved at tilberede dine egne måltider fra bunden, ved du med sikkerhed, hvad aftenens måltid indeholder. Mange grøntsagskasser har medfølgende opskrifter, der som regel fokuserer på varierede retter, der både opfylder ernæringsmæssige behov, og samtidig tilbyder forskellige smagsoplevelser. Bestiller du eksempelvis en vegetarisk eller vegansk kasse, vil opskrifterne ofte have fokus på alternative kilder til protein, så du ikke behøver bekymre dig om at sammensætte dine måltider ud fra ernæringsmæssige begrænsninger.

Bæredygtigt valg

Rigtigt mange grøntsagskasser bruger primært eller udelukkende økologiske råvarer. Mange har desuden fokus på lokale råvarer, der ikke er blevet transporteret tusindvis af kilometer før de havnede i din grøntsagskasse. Økologiske grøntsagskasser er derfor både et fornuftigt valg for din sundheds skyld, og er samtidig et bæredygtigt valg. I sammenligning med måltidskasser, der tilbyder færdiglavede retter, indeholder de klassiske grøntsagskasser desuden en minimal mængde emballage, og sviner derfor mindre i forhold til mijøet.

Inspiration til madlavning

Nogle grøntsagskasser udgør en simpel kasse med blandet frugt og grønt, så du sparer indkøbsturen og ved, at der altid er rigeligt med grønt at spise i hjemmet. Andre kasser inkluderer opskrifter med anvisninger til, hvordan du kan tilberede de vedlagte råvarer. For mange danskere, er en af de helt store fordele ved en grøntsagskasse netop muligheden for at blive inspireret til at afprøve nye opskrifter, og lave mad med ukendte råvarer. Når din grøntsagskasse leveres til din hoveddør, indeholder den stort set alt, hvad du behøver for at tilberede retterne i de vedlagte opskrifter. Du behøver derfor ikke lægge hjernen i blød for at finde på noget kreativt og spændende til ugens måltider, men kan udelukkende følge opskrifternes vejledning. Hermed vil du uundgåeligt få afprøvet opskrifter og råvarer, som du måske aldrig før havde overvejet. Måltidskasserne har ofte stort fokus på variation, så to kasser aldrig ligner hinanden for meget, og dermed får du hver uge muligheden for at afprøve nye retter. Selv når grøntsagskassen er tom, kan opskrifterne på dine og familiens nye yndlingsretter gemmes, og benyttes igen i fremtiden. Dermed får mange danske familier langsomt udvidet deres liste af go-to favoritretter med nye og spændende opskrifter.

Madlavningsglæde

Der er ingen tvivl om, at de mange måltidskasser, der tilbyder færdiglavede retter leveret til døren, er tidsbesparende. Men i en travl tidsalder, værdsætter mange danskere muligheden for at lave mad sammen med familien, fremfor at leve af hurtige færdigretter. Med en grøntsagskasse bliver madlavning gjort nemt og tilgængeligt, da du ikke selv skal finde på retter, eller skal i supermarkedet for at købe ind. Men du får stadig glæden ved at tilberede et måltid selv, og ved at mærke og dufte de friske råvarer, der indgår i dit aftensmåltid.

Individuel tilpasning af din grøntsagskasse

Med de mange forskellige typer måltidskasser, der i dag er at finde på det danske marked, er variationen i kasserne blevet ganske stor. Der er derfor rig mulighed for at finde en grøntsagskasse, der passer perfekt til dig og din familie, jeres livsstil og smag. Eksempelvis tilbyder de fleste måltidskasser en vegetarisk eller vegansk kasse, eller endda en flexitarkasse for de, der gerne vil minimere kødforbruget. Mange tilbyder desuden en slankekasse med særligt fokus på at minimere kalorieindholdet i retterne, og flere tilbyder retter med fokus på særlige ernæringsmæssige behov eller allergier, såsom glutenfrie retter.

Fem fordele ved grøntsagskasser

  1. Tidsbesparende i forhold til indkøb og iderigdom
  2. Økologiske råvarer
  3. Sunde, varierede retter
  4. Inspiration til nye smagsoplevelser
  5. Madlavning med familien bliver nemmere

Fem udbydere af grøntsagskasser

  1. Aarstiderne
  2. Den Grønne Asparges
  3. RetNemt
  4. Økovejen
  5. Mettes Økologiske Grøntsager

Udbydere af grøntsagskasser

  • Aarstiderne: Aarstiderne er nok den bedst kendte udbyder af grøntsagskasser i Danmark. Firmaet har eksisteret i flere årtier, og tilbyder i dag en lang række forskellige typer grøntsagskasser med forskellige former for indhold. For et bredt udvalg af grøntsagskasser og et solidt renommé, er Aarstiderne et sikkert valg.
  • Den Grønne Asparges: Denne udbyder af grøntsagskasser er baseret i Århus- området og fokuserer på lokale råvarer. Med tre forskellige grøntsagskasser er udbuddet mere beskedent end hos Aarstiderne. Her kan du vælge imellem en slankekasse, en inspirationskasse, eller en familiekasse med fokus på klassiske, børnevenlige retter. Disse kasser indeholder en del kød og fisk.
  • RetNemt: Endnu en stor udbyder af forskellige grøntsagskasser med mange forskellige valgmuligheder. Her finde du både veganske kasser, inspirationskasser med nye, spændende råvarer, og klassiske familiekasser. Kasserne inkluderer opskrifter med nemme anvisninger til tilberedning af kassens indhold.
  • Økovejen: tilbyder levering af en kasse med blandet frugt og grønt som alternativ til dine personlige indkøb. Disse leveres uden opskrifter, og er derfor oplagte, hvis du blot vil sikre dig, at der altid er rigeligt med frugt og grønt i hjemmet.
  • Mettes Økologiske Grøntsager: Lokale, økologiske grøntsager og råvarer fra Nordjylland, der leveres i en simpel kasse uden opskrifter. Til en billig pris, tilbyder Mettes Økologiske Grøntsager sæson-baseret grønt, så du slipper for at slæbe kartofler og gulerødder hjem fra supermarkedet.