Det Danske Madhus

Det Danske Madhus – Sammensæt din egen måltidskasse

Det Danske Madhus er –som navnet antyder –en danskejet leverandør af færdiglavede retter til danskere i hele landet. Det Danske Madhus producerer desuden færdigretter til institutioner, men vi vil her fokusere på måltidskasserne til privatpersoner. Alle retter fra Madhuset leveres klar til opvarmning i ovn eller mikrobølgeovn, og denne type måltidskasser garanterer derfor minimal forberedelsestid. Du kan således stille varm, færdiglavet aftensmad på bordet inden for bare fem minutter. Det bliver næppe meget nemmere!

det danske madhus

Besøg Det Danske Madhus

Landsdækkende madhus

Det Danske Madhus slog dørene op for sin første forretning i Skive i 2004, og har siden udvidet til fem madhuse, der ligger fordelt over hele landet. Det Danske Madhus blev grundlagt af kok og levnedsmiddelkandidat Henrik Sørensen, der drømte om at levere velsmagende, færdiglavet mad til alle slags danskere. Siden er forretningen vokset betydeligt, og Det Danske Madhus oplyser på deres hjemmeside, at de hver uge leverer mad til 17.000 danskere i 92 forskellige kommuner.

Færdiglavede retter

Der findes mange forskellige typer af måltidskasser på markedet, og disse kan generelt deles op i to kategorier: Færdiglavede retter, og kasser med råvarer og opskrifter. Det Danske Madhus leverer som sagt færdigretter, og er derfor et oplagt valg til eksempelvis ældre mennesker, der kunne bruge en hjælpende hånd med madlavningen. Udover de almindelige måltidskasser tilbyder Det danske Madhus desuden også madservice til ældre danskere, der er blevet visiteret af deres kommune til at modtage madservice.

Se udvalget af deres færdiglavede retter

Stor fleksibilitet i sammensætningen af måltidskasser

På deres hjemmeside reklamerer Det danske Madhus med at have det største udvalg af færdiglavede retter på det danske marked for måltidskasser. Hver dag kan du som abonnent vælge imellem 14 forskellige hovedretter, samt 14 forskellige småretter. Dermed bliver det nemt at sammensætte et måltid, der passer til lige netop din smag. Madhuset slår sig samtidig på et højt niveau af fleksibilitet. Abonnenter kan nemlig frit vælge imellem at bestille en fuld menu med både hovedretter, tilbehør og dessert, eller kun at modtage enkelte elementer fra den fulde menu. Eksempelvis kan du som abonnent nøjes med at bestille selve hovedretten og selv sørge for tilbehøret, eller du kan endda nøjes med at bestille desserten, så du har noget at glæde dig til efter aftenens hjemmelavede måltid.

4 Valgmuligheder hos Det Danske Madhus

  1. Bestil kun forretter og gør din hjemmelavede hovedret lidt mere spændende
  2. Bestil kun kød og sovs og tilbered selv det tilbehør, som du bedst kan lide
  3. Bestil kun dessert, så du altid har lidt sødt efter aftensmaden
  4. Bestil komplette måltider, og få alt det ovenstående leveret direkte til døren

Sammensæt din egen måltidskasse – både indhold og hyppighed

Du vælger desuden selv, hvor mange retter, du vil have leveret fra uge til uge. Samtidig vælger du selv, om du vil modtage dine færdiglavede retter hver uge, eller måske kun hver anden eller tredje uge. For nogle er det en ideel løsning at modtage færdiglavet mad, klar til opvarmning, hver uge, og måske endda hver dag. For andre er en levering hver anden uge, som supplement til egen madlavning, måske rigeligt. Netop derfor tilbyder Det Danske Madhus mange forskellige løsninger. Menukortet skifter hver uge, så der er hele tiden nye retter at afprøve, og mulighed for at variere kosten mest muligt.

Sammensæt din egen måltidskasse til enlige og familier

En del af fleksibiliteten hos Det Danske Madhus består i, at måltidskasserne kan bestilles til både enlige og familier. Der er dermed ikke nogen minimumsbestilling i forhold til antal af retter – med undtagelse af, at hver bestilling skal nå op på mindst 200 kroner. Der er dog lidt penge at spare ved at købe kød og sovs til 2-4 personer, fremfor blot en enkelt. Er du enlig, og har du en klar livret, kan det derfor måske være værd at overveje, at indkøbe din favoritret til to personer. Kød og sovs til en enkelt person koster nemlig 59 kroner, men kun 109 kroner, hvis du bestiller til 2-3 personer. Dermed kan man altså spare lidt penge i forhold til blot at købe den samme ret to gange. For familier eller par, er Det Danske Madhus’ fleksibilitet særligt smart, da I hermed kan indrette en menu efter de enkeltes præferencer: Kan alle lide kylling, men ikke blive enige om, hvilket tilbehør, der passer bedst hertil, kan I nøjes med at bestille hovedretten og selv sørge for tilbehøret.

Klassiske danske retter

Det Danske Madhus fokuserer på klassiske, danske retter. Her er der fokus på et hovedmåltid bestående af kød eller fisk med sovs, og tilbehøret er ofte gamle kendinge fra det danske køkken: kartofler, gulerødder, kål, og lignende. Du kan eksempelvis bestille velkendte klassikere som oksekødssuppe, frikadeller, karbonader, brunkål med kogt flæsk, og tarteletter med høns i asparges.

Samtidig bydes der på et væld af nyere favoritter, såsom chili con carne, kylling i karrysovs, lasagne og minestronesuppe. Herudover tilbydes der altid forskellige slags supper og salater som forretter eller tilbehør.  Der er derfor lidt for enhver smag hos Det Danske Madhus. Ligeledes er desserterne ofte velkendte klassikere, såsom fromage, budding eller frugtgrød.

5 Eksempler på forretter og salater fra Det Danske Madhus

  1. Klassisk tunmousse med dild og mini toast
  2. Oksekødssuppe med kød- og melboller
  3. Rødbeder med selleri, æbler og solbær
  4. Hønsesalat med asparges og champignon, samt mini toast
  5. Iceberg salat, majs, ærter, peber og creme fraichedressing

5 Eksempler på klassiske danske hovedretter fra Det Danske Madhus

  1. Gammeldags grønkålssuppe med sprængt kam og kartofler
  2. Pandestegte frikadeller med varm kartoffelsalat, samt ærter
  3. Karbonade serveret med stuvede ærter og gulerødder, samt kartofler
  4. Stegt rødspættefilét med persillesovs, kartofler, og gulerødder
  5. Skipperlabskovs med kalvetern, smør, ærter, og syltede rødbeder

5 Eksempler på hovedretter fra udenlandske køkkener fra Det Danske Madhus

  1. Kylling i spicy karrysovs med et mix af ris, og ananaschutney med ingefær
  2. Pasta carbonara med bacon og hvidløg, samt majs, ærter, og peberfrugt. Med sesam
  3. Ungarsk inspireret gullaschsuppe med kartofler
  4. Græsk inspireret farsbrød med skysovs, og kartofler, samt ratatouille med tomat
  5. Vegetarisk Dhal med kokosmælk, courgetter og røde linser, samt ris

5 Eksempler på desserter fra Det Danske Madhus

  1. Klassisk chokoladebudding med flødeskum
  2. Gammeldags øllebrød med malt og fløde
  3. Citronfromage med flødeskum
  4. Vafler med jordbærmarmelade
  5. Henkogt fersken og blommer med valnøddecreme

Sådan foregår det

Hos Det Danske Madhus kan du foretage alle dine bestillinger online. Det er hurtigt, nemt og gør bestillingen overskuelig. Foretrækker du pen og papir fremfor skærm og tastatur, så kan du også vælge at udfylde din ønskeliste for de næste ugers menuer på et almindeligt stykke papir. Du vil få udleveret bestillingsarket af chaufføren, som leverer maden. Du bestiller altid for to uger af gangen, uanset om din bestilling foregår på nettet eller på et stykke papir. Herefter leveres din mad direkte til døren af en af Madhusets fastansatte chauffører. Det Danske Madhus leverer mad til hele landet, dog med undtagelse af øer, der ikke er brofaste. Du betaler for dine bestillinger med betalingskort, og kan tilmelde dine betalinger hos Betalingsservice, så dit abonnement kører automatisk.

Tilberedning af maden

Efter levering kan den færdiglavede mad holde sig i op til to dage i køleskabet. Det er derfor en god ide at planlægge ugens menuer efter din levering fra Det danske Madhus, så du altid sørger for at få spist de leverede retter indenfor deres holdbarhedsperiode. Tilberedningen af retterne kunne ikke være nemmere: Da alle retter leveres fuldt færdiglavede, skal de udelukkende opvarmes. Du kan enten benytte en almindelig ovn eller en mikrobølgeovn, og dit måltid står dermed klart indenfor fem minutter.

Priser

Hovedretterne fra Det Danske Madhus varierer i pris, alt efter, hvor mange personer, du bestiller til. Som enkeltstående ret koster hver af hovedretterne 59 kroner. Eksempelvis kan du altså bestille ovnstegt kylling med persille, skysovs og kartofler til en enkelt person for bare 59 kroner.

Bestiller du hovedret til flere personer af gangen, bliver retten lidt billigere: Kød og sovs til 2-3 personer koster nemlig kun 109 kroner. Forretter og desserter koster hver 23 kroner for en enkeltstående ret.

Bemærk dog, at Det danske Madhus kun modtager bestillinger af minimum 200 kroner. Du er dermed nødt til at samle en række måltider i samme bestilling, og kan altså ikke bestille bare en enkelt hovedret af gangen. Når du første gang opretter dig som kunde hos Det Danske Madhus opkræves du desuden et engangs- gebyr på 45 kroner for den emballage, der bruges ved bestillingerne.

Priser hos Det Danske Madhus

  • Alle bestillinger: minimum 200 kroner
  • Levering: gratis
  • Engangs-gebyr ved oprettelse: 45 kroner
  • Enkel hovedret: 59 kroner
  • Enkel forret eller dessert: 23 kroner
  • Hovedret med kød og sovs til 2-3 personer: 109 kroner
  • Kartoffelmos: 60 kroner
  • Otte frikadeller: 95 kroner

Afprøv ordningen en enkelt gang

Er du nysgerrig på at afprøve Det Danske Madhus, men ønsker du ikke at binde dig til et helt abonnement, så kan du heldigvis afprøve de færdiglavede retter en enkelt gang. Herefter kan du tage stilling til, om du ønsker en reel abonnementsordning med faste leveringer. Maden leveres omkring en uge efter du har bestilt. Er du i en periode bortrejst, eller ønsker du af andre grund at sætte dit abonnement på pause, så kan du altid afmelde enkelte uger. Ligeledes kan du helt stoppe dine leveringer på et hvilket som helst tidspunkt. Det Danske Madhus har ingen binding på abonnement og leveringer, så dit abonnement fortsætter altså kun så længe, du selv ønsker det.

Besøg Det Danske Madhus